Usbekisk
Usbekisk (usbekisk: Ўзбек тили, ) er det officielle sprog i Usbekistan. Som minoritetssprog tales det desuden i andre centralasiatiske lande, især Tadsjikistan, Kirgistan, Kasakhstan, Afghanistan, Turkmenistan og Kina. Samlet antal modersmålstalere er ca. 23 millioner.
Sproget hører til den tyrkiske sprogfamilie, der af mange lingvister henregnes til den østtyrkiske gruppe i den altaiske sprogfamilie, lige som sprogets nærmeste slægtninge kasakhisk, kirgisisk og uyghurisk. Usbekisk er et af flere tyrkiske sprog, der udkrystalliserede sig i Centralasien efter flygtningestrømmenes rasen under mongolernes herredømme i middelalderen. Såvel fonetik, grammatik som ordforråd er under kraftig persisk indflydelse, hvoraf en stor del hidrører fra en langvarig symbiose med tadsjikisk. I den periode, hvor Usbekistan indgik i Sovjetunionen, noteredes også en stærk russisk indflydelse, således også på skriften: Alfabetet var frem til 1900 persisk-arabisk. Efter Oktoberrevolutionen og frem til 2. verdenskrig veksledes der mellem arabisk, latinsk og kyrillisk, og kyrillisk løb af med sejren efter pres fra Sovjetunionens Kommunistparti.
Litteratursproget er baseret på dialekten i Fergan-dalen, som især kendetegnes ved manglen på den for de tyrkiske sprog så karakteristiske vokalharmoni.
Efter at Usbekistan opnåede uafhængighed har sproget været underlagt en sprogrensning, som især har ramt de russiske låneord. Den afghanske dialekt af usbekisk adskiller sig fra den klassiske i Usbekistan ved fraværet af russismer og større indflydelse af persisk og visse afghanske sprog.
Khorezm-dialekten er tættere i både fonetik og ordforråd på turkmensk. Dialekterne i Bukhara og Samarkand har talrige tadsjikiske lån.
Sproget hører til den tyrkiske sprogfamilie, der af mange lingvister henregnes til den østtyrkiske gruppe i den altaiske sprogfamilie, lige som sprogets nærmeste slægtninge kasakhisk, kirgisisk og uyghurisk. Usbekisk er et af flere tyrkiske sprog, der udkrystalliserede sig i Centralasien efter flygtningestrømmenes rasen under mongolernes herredømme i middelalderen. Såvel fonetik, grammatik som ordforråd er under kraftig persisk indflydelse, hvoraf en stor del hidrører fra en langvarig symbiose med tadsjikisk. I den periode, hvor Usbekistan indgik i Sovjetunionen, noteredes også en stærk russisk indflydelse, således også på skriften: Alfabetet var frem til 1900 persisk-arabisk. Efter Oktoberrevolutionen og frem til 2. verdenskrig veksledes der mellem arabisk, latinsk og kyrillisk, og kyrillisk løb af med sejren efter pres fra Sovjetunionens Kommunistparti.
Litteratursproget er baseret på dialekten i Fergan-dalen, som især kendetegnes ved manglen på den for de tyrkiske sprog så karakteristiske vokalharmoni.
Efter at Usbekistan opnåede uafhængighed har sproget været underlagt en sprogrensning, som især har ramt de russiske låneord. Den afghanske dialekt af usbekisk adskiller sig fra den klassiske i Usbekistan ved fraværet af russismer og større indflydelse af persisk og visse afghanske sprog.
Khorezm-dialekten er tættere i både fonetik og ordforråd på turkmensk. Dialekterne i Bukhara og Samarkand har talrige tadsjikiske lån.
Land
-
Afghanistan
Afghanistan er en kulturelt forskelligartet nation mellem den østlige og den vestlige verden og har været centrum for handel og migration. Landet har en vigtig geostrategisk placering, idet det forbinder Syd-, Central- og Sydvestasien. Gennem dets lange historie har det haft flere invaderende og besættende fjender. Og afghanere har selv besat store områder for at skabe deres egne riger. Ahmad Shah Durrani skabte Durrani-riget i 1747 med hovedstad i Kandahar. Senere blev hovedstaden flyttet til Kabul, og de fleste territorier afleveret. I det 19. århundrede blev Afghanistan en bufferstat i "Det Store Spil" mellem Britisk-Indiske Rige og Russiske Rige. 19. august 1919 efter den tredje anglo-afghanske krig, fik det fuld udenrigspolitisk uafhængighed fra Storbritannien. -
Kirgisistan
-
Turkmenistan
I det 8. århundrede e.v.t. udvandrede tyrkiske-talende Oghuz-stammer fra Mongoliet til nutidens Centralasien. Som en del af en magtfuld stammesammenslutning, dannede Oghuzerne det etniske grundlag for den moderne turkmenske befolkning. I det 10. århundrede blev navnet "turkmenske" første gang anvendt om oghuziske stammer, der accepterede Islam og begyndte at bosætte sig i nutidens Turkmenistan, hvor de var under Seldsjukrigets herredømme, der var sammensat af oghuzstammer, som levede i det nuværende Iran og Turkmenistan. Turkmenske soldater, der var i Seldsjukrigets tjeneste, spillede en vigtig rolle i spredningen af tyrkisk kultur, da de vandrede vestpå ind i nutidens Aserbajdsjan og det østlige Tyrkiet. -
Usbekistan
* Indbyggertal: 26.851.195 (2005).