Spansk (sprog)
Spansk eller castiliansk (spansk: español eller castellano) er et romansk sprog i den Iberoromanskgruppe, der udviklede sig fra flere sprog og dialekter i den centrale-nordlige del af den Iberiske Halvø i løbet af 800-tallet og gradvist spredtes med udvidelsen af kongeriget Castilien i det centrale og sydlige dele af den iberiske halvø under senmiddelalderen.
Moderne spansk udviklet gennem "tilpasning af konsonanterne" (Reajuste de las sibilantes), der begyndte i 1400-tallet. Sproget fortsatte at optage ord fra en række andre sprog, samt udvikle nye ord. Spansk blev især bragt til det amerikanske kontinent men også Afrika, Asien og Stillehavsområdet med udvidelsen af det spanske imperium mellem 1400-tallet og 1800-tallet, hvor det blev det vigtigste sprog for regeringen og handel.
I 1999 var der 358 millioner mennesker, der talte spansk som modersmål og i alt 417 millioner spansktalende på verdensplan. I øjeblikket er disse tal op til henholdsvis 400 og 500 millioner mennesker. Spansk er det næstmest anvendte modersmål i verden, efter mandarin kinesisk. Mexico har den største befolkning med spansk som modersmål. Spansk er et af de seks officielle sprog i De Forenede Nationer, og et af de officielle sprog i Den Europæiske Union, og Unasur. Spansk er det næstmest studerede sprog i verden, efter engelsk.
Castiliansk udviklede sig fra vulgærlatin (det latinske hverdagssprog), der var blevet indført til den iberiske halvø af romerne under den 2. puniske krig omkring 210 f.Kr., med indflydelse fra indfødte sprog som keltiberisk, baskisk og andre paleo-hispaniske sprog, og senere ydre påvirkninger, især Arabisk i den andalusiske periode.
Lokale udgaver af vulgærlatin menes at have udviklet sig til castiliansk i den centrale-nordlige del af den iberiske halvø i 800 og 900-tallet, i et område defineret af fjernliggende landområder Álava, Cantabrien, Burgos, Soria og La Rioja, inden for kongedømmet Castilien. Castiliansk udviklede store forskelle i forhold til det nærmest beslægtede Llionsk, med en høj grad af baskisk indflydelse. Denne særprægede dialekt spredte sig gradvis syd på i forbindelse med Reconquista.
I 400-tallet gennemgik castiliansk en dramatisk ændring med tilpasning af konsonanterne (Reajuste de las sibilantes). Typiske træk ved den spanske historiske fonologi omfatter modration (Latin vita, spansk vida), palatalisering (latin annum, spansk año, og latin anellum, spansk anillo) og brydning af trykstærke korte e og o fra vulgærlatin (Latin terra, spansk tierra latinske novus, spansk nuevo). Lignende fænomener findes i andre romanske sprog.
Den første spanske grammatik (Gramática de la Lengua Castellana), og i øvrigt den første grammatik i samtlige moderne europæisk sprog, er skrevet i Salamanca i 1492 af Elio Antonio de Nebrija. Da han præsenterede den for dronning Isabella, spurgte hun ham, ifølge en anekdote, hvad man kunne bruge et sådant værk til, og han svarede, at sproget er grundlaget for et imperium.
Fra 1500-tallet og frem var sproget blevet bragt til Amerika og Spansk ostindien gennem den spanske kolonisering. Miguel de Cervantes Saavedras indflydelse på det spanske sprog fra 1600-tallet har været så stor, at spansk ofte kaldes la Lengua de Cervantes ("Cervantes sprog").
I 1900-tallet blev spansk introduceret i Ækvatorial Guinea og Vestsahara samt til områder af USA, der ikke havde været en del af det spanske imperium, f.eks. spansk Harlem i New York.
Mange spansktalende spaniere kalder sproget español, mens de fleste spaniere, der taler andre sprog, kalder spansk for castellano (castiliansk), da mange regioner, har to modersmål – castellano og det regionale sprog (catalansk, baskisk eller galicisk). I spanske skoler er det officielle navn castellano. Samtidigt anvendes betegnelsen castellano i de latinamerikanske lande, español betyder den spanske nationalitet. På dansk omtales sproget som spansk, mens castiliansk er den dialekt, der tales i den spanske region Castilien.
Moderne spansk udviklet gennem "tilpasning af konsonanterne" (Reajuste de las sibilantes), der begyndte i 1400-tallet. Sproget fortsatte at optage ord fra en række andre sprog, samt udvikle nye ord. Spansk blev især bragt til det amerikanske kontinent men også Afrika, Asien og Stillehavsområdet med udvidelsen af det spanske imperium mellem 1400-tallet og 1800-tallet, hvor det blev det vigtigste sprog for regeringen og handel.
I 1999 var der 358 millioner mennesker, der talte spansk som modersmål og i alt 417 millioner spansktalende på verdensplan. I øjeblikket er disse tal op til henholdsvis 400 og 500 millioner mennesker. Spansk er det næstmest anvendte modersmål i verden, efter mandarin kinesisk. Mexico har den største befolkning med spansk som modersmål. Spansk er et af de seks officielle sprog i De Forenede Nationer, og et af de officielle sprog i Den Europæiske Union, og Unasur. Spansk er det næstmest studerede sprog i verden, efter engelsk.
Castiliansk udviklede sig fra vulgærlatin (det latinske hverdagssprog), der var blevet indført til den iberiske halvø af romerne under den 2. puniske krig omkring 210 f.Kr., med indflydelse fra indfødte sprog som keltiberisk, baskisk og andre paleo-hispaniske sprog, og senere ydre påvirkninger, især Arabisk i den andalusiske periode.
Lokale udgaver af vulgærlatin menes at have udviklet sig til castiliansk i den centrale-nordlige del af den iberiske halvø i 800 og 900-tallet, i et område defineret af fjernliggende landområder Álava, Cantabrien, Burgos, Soria og La Rioja, inden for kongedømmet Castilien. Castiliansk udviklede store forskelle i forhold til det nærmest beslægtede Llionsk, med en høj grad af baskisk indflydelse. Denne særprægede dialekt spredte sig gradvis syd på i forbindelse med Reconquista.
I 400-tallet gennemgik castiliansk en dramatisk ændring med tilpasning af konsonanterne (Reajuste de las sibilantes). Typiske træk ved den spanske historiske fonologi omfatter modration (Latin vita, spansk vida), palatalisering (latin annum, spansk año, og latin anellum, spansk anillo) og brydning af trykstærke korte e og o fra vulgærlatin (Latin terra, spansk tierra latinske novus, spansk nuevo). Lignende fænomener findes i andre romanske sprog.
Den første spanske grammatik (Gramática de la Lengua Castellana), og i øvrigt den første grammatik i samtlige moderne europæisk sprog, er skrevet i Salamanca i 1492 af Elio Antonio de Nebrija. Da han præsenterede den for dronning Isabella, spurgte hun ham, ifølge en anekdote, hvad man kunne bruge et sådant værk til, og han svarede, at sproget er grundlaget for et imperium.
Fra 1500-tallet og frem var sproget blevet bragt til Amerika og Spansk ostindien gennem den spanske kolonisering. Miguel de Cervantes Saavedras indflydelse på det spanske sprog fra 1600-tallet har været så stor, at spansk ofte kaldes la Lengua de Cervantes ("Cervantes sprog").
I 1900-tallet blev spansk introduceret i Ækvatorial Guinea og Vestsahara samt til områder af USA, der ikke havde været en del af det spanske imperium, f.eks. spansk Harlem i New York.
Mange spansktalende spaniere kalder sproget español, mens de fleste spaniere, der taler andre sprog, kalder spansk for castellano (castiliansk), da mange regioner, har to modersmål – castellano og det regionale sprog (catalansk, baskisk eller galicisk). I spanske skoler er det officielle navn castellano. Samtidigt anvendes betegnelsen castellano i de latinamerikanske lande, español betyder den spanske nationalitet. På dansk omtales sproget som spansk, mens castiliansk er den dialekt, der tales i den spanske region Castilien.
Land
-
Ækvatorialguinea
Øen Bioko blev opdaget i 1471 af den portugisiske opdagelsesrejsende Fernando de Póo og blev portugisisk koloni indtil den blev afgivet til Spanien i 1778. Fastlandsdelen af landet blev et spansk protektorat i 1885 og en koloni i 1900. Ækvatorialguinea blev selvstændigt i 1968 efter 190 år som den spanske koloni, Spansk Guinea. -
Qatar
Qatar er et emirat, hvor emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Den nuværende emir og regeringsleder er sheik Tamim bin Hamad Al Thani, der efterfulgte sin far i 2013. -
Gibraltar
-
Spanien
Spanien er med sine 505.990 kvadratkilometer det største land i Sydeuropa, det næststørste land i Vesteuropa og EU, og det 4. største land i Europa. Det er Europas 6. og EU’s 5. folkerigeste land. Spaniens hovedstad og største by er Madrid. Andre vigtige storbyer er Barcelona, Valencia, Sevilla, Bilbao og Málaga. -
Aruba
Arubas hovedstad er Oranjenstad. -
Belize
Belize har et areal på 22.966 km² og har indbyggere. Belize er det eneste engelsktalende land i Centralamerika, og landet var tidligere kendt som Britisk Honduras. Dets nuværende navn stammer fra Belize City og Belize-floden. Belize City er landets eneste større by, og har desuden landets vigtigste havn og er dets tidligere hovedstad. Den nuværende hovedstad hedder Belmopan. -
Costa Rica
På spansk betyder Costa Rica "rig kyst". Siden borgerkrigen i 1948 har Costa Rica modsat de fleste andre mellemamerikanske lande været fri for politisk vold. Costa Rica er siden blevet kendt for at være landet uden en hær, da den blev opløst efter borgerkrigen. Selv om landet målt i areal er et af de mindste i verden, så er det et af de lande, der har den største biologiske mangfoldighed med cirka 5 % af alle verdens arter. -
Cuba
Kulturelt betragtes Cuba som en del af Latinamerika. Det er en multietnisk land, hvis folk, kultur og skikke har forskellige oprindelser, herunder Neo-Taíno folket Ciboney, den lange periode af spansk kolonialisme, indførelsen af slaveri i det Det spanske koloniimperium og et tæt forhold til Sovjetunionen i den kolde krig. -
Dominikanske Republik
Fra slutningen af 1990'erne har landet haft en betydelig økonomisk vækst, især pga. indtægter fra turisme. Den Dominikanske Republik er den mest besøgte destination i Caribien. USA er landets vigtigste handelspartner. Det officielle sprog i landet er spansk. -
El Salvador
Landet grænser op til Honduras og Guatemala, og det har en 307 km lang kystlinje ud til Stillehavet. Hovedstaden hedder San Salvador, og højeste punkt er Cerro El Pital på 2.730 m. -
Honduras
Landets hovedstad hedder Tegucigalpa. -
Nicaragua
Landet blev opdaget af Columbus i 1502, og blev koloniseret af Spanien fra 1524. Området overgik fra Spanien i 1821 og udgjorde frem til 1838 sammen med Guatemala, El Salvador, Honduras og Costa Rica Mellemamerikas Forenede Stater (República Federal de Centroamérica). Efter en borgerkrig bliver Nicaragua selvstændigt i 1840. -
Panama
Panama blev selvstændigt fra Colombia i 1903 og underskrev kort efter en traktat, der tillod USA at bygge Panamakanalen, som landet velsagtens er mest kendt for. -
Trinidad og Tobago
Inden øerne blev opdaget af Christopher Columbus i 1498 var de beboet af caribere og arawaker. Trinidad var spansk koloni fra 1400-tallet indtil øen blev indtaget af briterne i 1797. Under den spanske tid flyttede mange franskmænd til Trinidad. Også franske plantageejere fra de franske kolonier Martinique og Guadeloupe kom til Trinidad, hvor de påbegyndte dyrkningen af sukkerrør, kaffe og kakao. De medbragte afrikanske slaver. -
USA
Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi. -
Argentina
Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den ældste stenalder. I præcolumbiansk tid strakte Inkariget sig til den nordvestlige del af landet. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16. århundrede. Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776. Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter fra hovedsageligt Italien og Spanien ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens syvende rigeste land. -
Bolivia
Bolivia er en enhedsstat inddelt i ni departementer. Landets geografi varierer fra Andesbjergenes tinder i vest til Amazonområdets lavlande i øst. En tredjedel af Bolivias samlede areal udgøres af Andesbjergene. Med 1.098.581 km2 er Bolivia det femte største land i Sydamerika, det 27. største land i verden, og verdens syvende største indlandsstat. Bolivia og nabolandet Paraguay er de eneste indlandsstater i Amerika. Trods sin størrelse er Bolivia et økonomisk såvel som militært svagt land. -
Paraguay
Paraguay har et indbyggertal på 6,7 millioner (2016), hvoraf størstedelen bor i den sydøstlige del af landet. Paraguays hovedstad og største by er Asunción, der er hjemsted for næsten en tredjedel af landets indbyggere. I modsætning til i de fleste latinamerikanske lande, har Paraguays indfødte befolkning kulturelt så vel som sprogligt stor indflydelse. De fleste indbyggere er mestizer, hvilket vidner om en årelang tradition for giftermål mellem forskellige etniske grupper. Guaraní anerkendes ved siden af spansk som Paraguays officielle sprog, og begge sprog er udbredte over hele landet. -
Peru
Peru var i føreuropæisk tid hjemsted for adskillige store kulturer. Disse kulturer omfattede bl.a. Norte Chico-civilisationen i det 32. århundrede f.Kr., som er den ældst kendte civilisation i Sydamerika, og Inkariget, der var det største og mest sofistikerede rige i det præcolumbianske Amerika. Det Spanske Imperium erobrede området i det 16. århundrede og etablerede et vicekongedømme, som omfattede det meste af rigets sydamerikanske kolonier. Peru erklærede sig i 1821 for uafhængigt, og efter en lang række militære kampagner anført af José de San Martín og Simón Bolívar, lykkedes det i 1824 med Slaget ved Ayacucho at løsrive sig fra spansk overherredømme. I årene efter uafhængigheden oplevede det unge land en periode med økonomisk og politisk stabilitet, men den endte brat med Salpeterkrigen mod Chile. Det 20. århundredes Peru var generelt præget af territorialstridigheder, kup og social uro, selvom der også var kortvarige perioder med stabilitet og økonomiske opsving. -
Uruguay
Uruguay var oprindelig befolket af charrúa-folket og andre "indianske folk". Omkring 1516 begyndte den spanske kolonisering i kystområderne omkring floddeltaet. I 1624 grundlagde spanske franciskanermunke landsbyen Santo Domingo Soriano og i 1680 grundlagde portugiserne kolonien Colonia del Sacramento (portugisisk: Colónia do Sacramento) i området. Montevideo blev grundlagt som en spansk fæstning i 1724. Den vidner om de magtkampe, som blev udkæmpet mellem Spanien og Portugal i denne del af Sydamerika. I denne periode refererede man til Uruguay som Banda Oriental, den østlige bred (af Uruguay-floden). Den oprindelige indianske befolkning eksisterer ikke længere. Den uddøde i løbet af 1800-tallet.