Fransk (sprog)
Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Fransk er udbredt i diplomatiet og har en fremtrædende position i den Europæiske Union.
Desuden er fransk arbejdssprog i en række internationale organisationer som fx NATO, OECD, FN og Den Internationale Olympiske Komité (IOC).
Fransk er også et af de internationale postsprog.
Fransk tales af mellem 90 og 200 millioner og er det 10.
Fransk er udbredt i diplomatiet og har en fremtrædende position i den Europæiske Union.
Desuden er fransk arbejdssprog i en række internationale organisationer som fx NATO, OECD, FN og Den Internationale Olympiske Komité (IOC).
Fransk er også et af de internationale postsprog.
Fransk tales af mellem 90 og 200 millioner og er det 10.
Land
-
Benin
Benin har en strålende fortid som et rigt kongerige under navnet "Dahomey". Landet var centrum for slavehandel, og fra byen Ouidah blev der i adskillige år solgt og udskibet slaver i stor stil. Slaverne var primært fanger hentet fra nabolandene i forbindelse med fejder og krige. -
Burkina Faso
Burkina Faso er godt 6 gange så stort som Danmark (274.000 km²) med en befolkning estimeret på 19.751.651 (juli 2018). Hovedstaden, der også er landets største by, hedder Ouagadougou og har en befolkning på omkring 2.2 million indbyggere. -
Burundi
Hutuerne kom som det første folk til landet. Mellem 1300 og 1600 indvandrede tutsierne også. Tutsierne fik magten, da de rent fysisk er højere og stærkere end hutuerne på trods af at tutsierne var i undertal. Man lavede et kongedømme med tutsier som de ledende. Denne magtfordeling har foråsaget problemer og borgerkrige selv op i vor tid. I 1899 blev Burundi en tysk koloni. Den sene kolonisering skyldes, at landet ligger langt inde på kontinentet. I 1916 overtog Belgien kolonien, som følge af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. I 1962 blev Burundi et selvstændigt land. Kongen, som var tutsi, blev styrtet i 1966, men det lykkedes tutsierne at holde på magten og de dannede en republik. Problemerne mellem de to etniske grupper blev værre. I 1972 skete en voldsom massakre og op mod 80.000-100.000 hutuer blev dræbt, mens mange blev drevet på flugt. Tutsien Jean-Baptiste Bagaza overtog magten i 1976 og lovede at undertrykkelsen af hutuerne ville ophøre. Han lavede bl.a. jordreformer, men de slog ikke særlig godt igennem. Bagaza og hans parti gjorde styret til et etpartistat i 1981. Tutsierne besad stadig jorden og et oprør af hutuerne blev i 1988 voldsomt slået ned af hæren med mange tusinder hutuer til følge. I 2006 viser en undersøgelse at Burundi er verdens ulykkeligste land. -
Cameroun
Landet grænser mod Nigeria i vest, Tchad i nordøst, Centralafrikanske Republik i øst, Ækvatorialguinea, Gabon og Republikken Congo i syd. Camerouns kyst ligger ved Bonnybugten, som er en del af Guineabugten og Atlanterhavet. Landet kaldes "Miniafrika" pga. sine geologiske og kulturelle forskelle. Landets natur består af strande, ørkener, bjerge, regnskove og savanner. Det højeste punkt er Mount Cameroon mod sydvest, og de største byer er Douala, Yaoundé og Garoua. Over 200 forskellige etniske og sproglige grupper hører hjemme i Cameroun. Landet er kendt for sin traditionelle musik, som især er makossa og bikutsi og for sit dygtige fodboldlandshold. Engelsk og fransk er de officielle sprog. -
Centralafrikanske Republik
Landet har ingen kystlinje og grænser til Tchad mod nord, Sydsudan og Sudan mod øst, Republikken Congo og den Demokratiske Republik Congo mod syd, og Cameroun mod vest. -
Comorerne
Republikken Comorerne består af øerne Grande Comore, Anjouan og Mohéli, som er tre ud af de fire hovedøer i øgruppen Comorerne. Den sidste er Mayotte, som tidligere hørte til Republikken Comorerne, men i dag er et fransk departement. De fleste af øerne i øgruppen er små koralrev, men de fire hovedøer er af vulkansk oprindelse og udgør hovedparten af arealet. Øerne ligger på 12 grader sydlig bredde og 44 grader østlig længde. -
Demokratiske Republik Congo
Landet grænser til Centralafrikanske Republik og Sydsudan mod nord, til Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania mod øst, til Zambia og Angola mod syd og til Republikken Congo mod vest. -
Djibouti
Djibouti ligger på Afrikas Horn. Det grænser op til Somalia (Somaliland) mod syd, Etiopien mod syd og vest, Eritrea mod nord og Det Røde Hav og Adénbugten mod øst. Landet har et areal på 23.200 km² og et indbyggertal på. -
Elfenbenskysten
Yamoussoukro, den tidligere præsident Félix Houphouët-Boignys fødeby, blev først udnævnt til hovedstad i 1983. Tidligere var Abidjan hovedstaden, og denne er stadig det administrative og kommercielle center. De fleste lande har deres ambassader i Abidjan. -
Forenede Arabiske Republik
Sammenlægningen af Ægypten og Syrien var tænkt som et første skridt i oprettelsen af en panarabisk nation og er det mest bemærkelsesværdige forsøg på at sammenlægge arabiske stater. -
Gabon
Gabon er et relativt lille land i afrikansk sammenhæng og landet ligger centralt placeret, lige under Ækvator. Skønt landets areal er på 268.000 km2 og dermed seks gange så stort som Danmark, så er landet meget tyndt befolket med en samlet befolkning på mindre end 1½ million mennesker. De største byer i landet er Libreville (578.156), Port-Gentil (109.163), Franceville (42.967), Oyem (30.870), Moanda (30.151), Mouila (22.469), Lambaréné (20.714), Tchibanga (19.365), Koulamoutou (16.222) og Makokou (13.571). -
Guinea
Mellem 1100 og 1400-tallet var det nuværende Guinea en del af Mali-imperiet, som strakte sig over en stor del af Sahel-området. I 1400-tallet indvandrede fulanierne gradvist til Fouta Djallon området. Med afslutningen af den Hellige islamiske krig i 1725 blev de oprindelige baga'ere fortrængt til kystregionen. Malinke i den østlige del af Guinea stammer fra det oprindelige Mali-imperium. -
Madagaskar
Øen er verdens ottende mest befolkede ø. Madagaskar hører til de 100 fattigste lande i verden. 80 % af befolkningen lever af landbrug. -
Mali
Dagens Mali var tidligere en del af tre vestafrikanske riger, som kontrollerede Trans-Sahara-handelen: Ghanariget, Maliriget (som Mali er navngivet efter) og Songhai-Imperiet. Sent i 1800'erne kom Mali under fransk kontrol og blev en del af Fransk Sudan. Mali fik sin uafhængighed i 1959 sammen med Senegal, som Føderationen Mali. Året efter blev Føderationen Mali en uafhængig nation. Efter lang tid med etpartistyre førte et statskup i 1991 til en ny forfatning og Mali blev en demokratisk flerpartistat. I januar 2012 udbrød der et oprør i det nordlige Mali og den nye stat Azawad blev udråbt. Konflikten blev yderligere kompliceret af et militærkup i marts. Med støtte fra franske styrker generobrede regeringsstyrker kontrollen med det meste af området og der blev afholdt præsidentvalg i 2013. -
Marokko
Siden den første marokkanske stat blev grundlagt af i 788, har landet været underlagt en lang række dynastier. Monarkiet nåede et højdepunkt under almoraviderne og almohaderne. Mariniderne og saadierne fortsatte kampen mod fremmed indflydelse, og Marokko undgik som det eneste land i Nordvestafrika at blive erobreret af osmannerne. Det nuværende dynasti kom til magten i 1631. I 1912 blev Marokko delt mellem Frankrig og Spanien, men med en international zone i Tanger. Landet generhvervede sin uafhængighed i 1956. Det har siden da formået at sikre en høj grad af stabilitet og velstand sammenlignet med resten af regionen. -
Mauretanien
-
Mauritius
Mauritius er også almindeligt kendt som Maurice og Île Maurice på fransk og Moris på mauritiansk-kreolsk. -
Mayotte
Mayotte er ligesom de nærtliggende Comorerne en vulkanø. Den rejser sig stejlt fra havet til en største højde over havet på ca. 660 m ved Mont Bénara. Der er to vulkanske centrer, Pic Chongui på 594 m mod syd og Mont M'Tsapéré på 572 m mod nord. Mont Bénara ligger mellem disse to. -
Niger
Indtil koloniseringen var Niger en af de vigtigste handelsruter i Vestafrika, og store stammer som f.eks. Songhai, Mali, Gao og Hausa gjorde krav på området. Den franske kolonisering begyndte i starten af 1900-tallet, men franskmændene mødte modstand fra især nomadefolket Tuareg. I 1922 blev Niger en fransk koloni og blev en del af Fransk Vestafrika. I 1956 fik Niger igen politisk indflydelse, da Frankrig ophævede de ulige stemmerettigheder. Denne indflydelse øgedes yderligere i 1958, hvor Niger blev en selvstyrende stat under Frankrig. Den 3. august 1960 blev Niger selvstændigt. -
Republikken Congo
Republikken var tidligere en fransk koloni og opnåede uafhængighed i 1960. -
Rwanda
-
Senegal
Senegal i føderation med Mali blev selvstændigt fra Frankrig 4. april 1960. Mali-Føderationen opløstes den 20. august samme år, hvor Senegal blev en helt selvstændig stat. I 1982 dannede Senegal og Gambia konføderationen Senegambia, men integrationen af landene blev aldrig gennemført, og unionen opløstes 1989. -
Seychellerne
Vigtige eksportvarer er tunfisk, rejer og kanel. Vigtige importvarer er diverse madvarer, tobak, olie og kemikalier. Vigtige handelspartnere er Singapore, Storbritannien og Yemen. -
Tchad
I begyndelsen af det syvende årtusind f.Kr. flyttede store grupper af mennesker ind i Tchad-sænkningen. I slutningen af det første årtusind f.Kr. kom og faldt en række stater og imperier i Tchads sahelbælte, hvor alle fokuserede på kontrol over de transsahariske handelsruter, som passerede gennem regionen. Frankrig erobrede området i 1920 og indlemmede det som en del af Fransk Ækvatorialafrika. Under ledelse af François Tombalbaye blev Tchad selvstændig i 1960, men hans politik vakte misfornøjelse i den muslimske norddel af landet, hvilket kulminerede i udbruddet af en langvarig borgerkrig i 1965. I 1979 erobrede oprørerne hovedstaden og gjorde en ende på hegemoniet fra syd. Rebellernes ledere kom imidlertid i indbyrdes strid indtil Hissène Habré besejrede sine rivaler. Han blev styrtet i 1990 af sin general Idriss Déby. I de senere år har Darfur-konflikten spredt sig over grænsen fra Sudan og destabiliseret landet. -
Togo
Portugiserne ankom til Togo i slutningen af det 15. århundrede. Togo var et af de benyttede afrikanske handelssteder for den europæiske slavehandel. Togo var en tysk koloni fra 1884 frem til 1918, da det tyske Togoland af Folkeforbundet blev delt mellem Storbritannien og Frankrig. Det nuværende Togo blev efterfølgende fransk mandatområde/koloni og fik sin selvstændighed i 1960. Den resterende del af det tyske Togoland blev en del af Ghana. -
Tunesien
Tunesien er hjemsted for den østligste del af Atlasbjergene og den nordligste del af Saharaørkenen. Resten af landet består primært af frugtbar landbrugsjord. Tunesiens 1.300 km lange kystlinje omfatter bl.a. den afrikanske skillelinje mellem det vestlige og østlige Middelhav. -
Ækvatorialguinea
Øen Bioko blev opdaget i 1471 af den portugisiske opdagelsesrejsende Fernando de Póo og blev portugisisk koloni indtil den blev afgivet til Spanien i 1778. Fastlandsdelen af landet blev et spansk protektorat i 1885 og en koloni i 1900. Ækvatorialguinea blev selvstændigt i 1968 efter 190 år som den spanske koloni, Spansk Guinea. -
Franske Sydlige og Antarktiske Territorier
• 2 : Europaøerne -
Laos
Landets økonomi er mestendels præget af landbrug, industri bidrager til bruttonationalproduktet med omtrent 22% og servicesektoren med omtrent 25%. -
Libanon
Landet gennemgik en blodig og ødelæggende borgerkrig fra 1975-1990. Borgerkrigen skønnes at have krævet ca. 150.000 døde. Flere nabolande, blandt andet Syrien og Israel, var indblandet i den årelange konflikt. Israel invaderede det sydlige Libanon og rømmede først området i 2000. I de følgende år var Sydlibanon præget af sporadiske sammenstød mellem Israel og Hizbollah i det omstridte Shebaa Farms område, som af Libanon hævdes at være besat libanesisk territorium, og ikke syrisk territorium, som hævdet af Israel og FN. Fra 1976 til 2005 havde Syrien reelt besat store dele af landet. Efter borgerkrigen fulgte et par rolige år, men efter drabet på den tidligere premierminister Rafik Hariri i februar 2005 var der uro i Libanon med flere massedemonstrationer rettet mod de syriske styrkers tilstedeværelse, og Syrien blev efter internationalt pres tvunget til at trække sine 14.000 soldater ud af landet. De sidste soldater forlod landet den 26. april 2005. -
Syrien
I 1970 kom Hafez al-Assad fra Det Arabiske Socialistiske Ba'ath-parti til magten ved et ikke-blodigt militærkup. Det autoritære regime har haft kontrol siden og da præsidenten døde i 2000 overtog hans søn Bashar al-Assad præsidentembedet. I 1976 blandede Syrien sig i den libanesiske borgerkrig. Først i 2005 trak Syrien sine tropper ud af landet efter pres fra det internationale samfund og den libanesiske opposition. -
Vietnam
Vietnam blev koloniseret med resten af det Franske Indokina i 1800-tallet. Denne koloni blev besat af Japan under Anden Verdenskrig. Ved afslutningen af den Anden Verdenskrig brød det japanske lydregime sammen under Annams kejsere Bảo Đại og Việt Minh, derfor dannede man en regering i Hanoi bestående af kommunister, såvel som nationalister, denne regering var under ledelse af den kommunistiske leder Hồ Chí Minh. -
Belgien
De moderne stater Belgien, Nederlandene (Holland) og Luxembourg er historisk set blevet kaldt for Nederlandene. Foruden de nuværende Benelux-lande, omfattede dette område oprindeligt også mindre dele af det nordlige Frankrig og vestlige Tyskland. Regionen blev på latin kaldt Belgica, som var afledt af navnet på den romerske provins Gallia Belgica. Fra slutningen af middelalderen og frem til begyndelsen af 1600-tallet var det nuværende Belgien et blomstrende kultur- og handelscentrum. Fra det 1500-tallet frem til Den Belgiske Revolution i 1830, da Belgien løsrev sig fra Nederlandene, tjente Belgien i flere tilfælde som krigsskueplads for Europas stormagter. Landet blev derfor kendt som ”Europas slagmark”, hvilket yderligere blev forstærket under begge verdenskrige. -
Frankrig
Frankrig er en demokratisk republik med en præsident, der har visse magtbeføjelser. Landet har siden starten af EU været aktiv i det europæiske samarbejde, og er med sine næsten 67 millioner indbyggere (2014) EU's næststørste medlem. Landet er medlem af G8, NATO og er et af fem lande i verden med en fast plads i FN's sikkerhedsråd. -
Grækenland
Athen er hovedstad og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket, så de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år. -
Guernsey
-
Italien
De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2. -
Luxembourg
Officielle sprog er i dag fransk, Letzeburgsk (et med tysk beslægtet sprog) og tysk. Indtil 1945 var tysk det eneste officielle sprog, men ved 2. Verdenskrigs afslutning blev også fransk et officielt sprog. Fra 1984 blev det lokale sprog, letzeburgsk, et officielt sprog, og der blev nu lavet et officielt skriftsprog til det, der hidtil var betegnet som en tysk dialekt. I grundskolen (bh.-6. klasse) tales letzeburgsk og skrives tysk, mens der traditionelt er mange gymnasieskoler (7.-12. klasse), hvor undervisningen foregår på fransk. -
Monaco
Monaco har et areal på 2,02 km2, hvilket gør det til verdens næstmindste land efter Vatikanet. I 2018 havde landet på 38.682 indbyggere, hvilket giver en befolkningstæthed på 19.009 indbyggere per km2, der gør det til verdens mest tætbefolkede land. Monaco har en grænse på 5,47 km, verdens korteste kystlinjer på omkring 3,83 km (hvis man ser bort fra kystlinjeparadokset) og en bredde der varierer fra 1700 til 349 m. Det højeste punkt i landet er en smal sti kaldet Chemin des Révoires på skråningerne til Mont Agel, i Les Révoires Ward, der ligger omkring 161 moh. Monacos mest befolkningsrige Quartier er Monte Carlo og den mest befolkningsrige Ward er Larvotto/Bas Moulins. Ved hjælp af landvinding har Monacos landmasse blevet udvidet med 20 procent. I 2005 havde landet et areal på kun 1,974 km2 Monaco er kendt for at være det dyreste og rigeste sted på jorden som følge af landets skatteregler. I 2014 bestod 30% af befolkningen af millionærer (i amerikanske dollar). -
Schweiz
Schweiz har eksisteret som en løs konføderation siden det 13. århundrede. Ifølge landets nationalmyte grundlagdes staten den 1. august 1291 på en eng i Rütli ved en edsaflæggelse. I sin nuværende form er Schweiz en føderal forbundsstat dannet med forfatningen af 1848. Siden 1979 har den bestået af 26 kantoner. Befolkningstallet i Schweiz er på 8,73 mio. (31. december 2021), hvoraf 20 procent er udlændinge. Schweiz er hverken sprogligt eller konfessionelt en enhed: De officielle sprog i landet er tysk, fransk, italiensk og rætoromansk; 41 procent af schweizerne er romerskkatolske, og 40 procent er protestantiske. Schweiz' udenrigspolitiske neutralitet er siden Wienerkongressen i 1815 anerkendt folkeretligt. Landet er i dag medlem af EFTA, Europarådet, Verdenshandelsorganisationen og FN. Schweiz er med en BNI per indbygger på 58.000 schweizerfranc (289.000 kr.) et af de økonomisk stærkeste lande i verden. Tre fjerdedele af de erhvervsaktive er beskæftiget i serviceerhverv. -
Vatikanstaten
Vatikanstaten kan karakteriseres som et kirkeligt præstemonarki - en art teokrati -, underlagt Roms biskop, paven. Statens øverste embedsmænd tilhører alle den katolske kirkes multietniske gejstlighed. De har siden pavedømmets tilbagevenden fra Avignon i 1377 primært holdt til i Det Apostolske Palads, men har undertiden også resideret i Quirinalpaladset i selve Rom. -
Canada
Indianere indvandrede som de første til det nuværende Canada for omkring 12.000 år siden. Inuitterne kom derefter for omkring 5000 år siden. De europæiske nordboere sejlede til østkysten af Canada i 1000-tallet. -
Guadeloupe
Den 7. december 2003 valgte beboerne på Saint-Barthélemy og Saint-Martin, for en status som en fransk kollektivitet (COM) adskilt fra Guadeloupe. Valget blev ratificeret ved lov den 21. februar 2007. -
Haiti
Haiti var oprindelig en fransk koloni (Saint-Domingue), men efter et slaveoprør ledet af Toussaint L'Ouverture erklærede landet sig uafhængig af Frankrig i 1804. Befolkningen er, til forskel fra sit østlige naboland, hovedsagelig af afrikansk oprindelse. -
Martinique
Martinique var, med undtagelse af korte perioder hvor den var under britisk kontrol, fra 1635 til 1946, hvor den blev transformeret til et departement, en fransk koloni. I 1902 blev Martiniques daværende hovedstad, Saint-Pierre, ødelagt af et stort vulkanudbrud, og byens befolkning på ca. 30.000 omkom. De eneste to overlevende var byens skomager og en kriminel, der sad i byens fængsel. -
Saint Vincent og Grenadinerne
De caribiske indianere gjorde hård modstand mod den europæiske kolonisering frem til 1700-tallet. Før den tid havde øen fungeret som skjulested for afrikanske slaver, som enten var flygtet fra naboøerne eller havnet der som følge af skibbrud. Disse blev som garifuna og blev ofte gift med lokale indianere. -
Saint-Barthélemy
Denne lille ø var Sveriges sidste koloni. Kong Gustav III af Sverige byttede sig til den fra Frankrig i 1784. Næsten hundrede år senere, i 1878 solgte svenskerne den tilbage til franskmændene, men den dag i dag findes der mange spor fra svensketiden. Hovedstaden på øen er Gustavia, som blev opkaldt efter Gustav III. -
Saint-Martin
Hovedstaden hedder Marigot, hvor der i 2006 boede 5.700 mennesker. -
Saint-Pierre og Miquelon
Øgruppen blev et fransk département i 1976, men status blev ændret i 1985, da Saint-Pierre og Miquelon i stedet blev et territorium med særlig status (collectivité territoriale à statut particulier). Øgruppen er garanteret et begrænset selvstyre fra Frankrig. Saint-Pierre og Miquelon er ikke medlem af EU, men anvender euro som valuta. -
Trinidad og Tobago
Inden øerne blev opdaget af Christopher Columbus i 1498 var de beboet af caribere og arawaker. Trinidad var spansk koloni fra 1400-tallet indtil øen blev indtaget af briterne i 1797. Under den spanske tid flyttede mange franskmænd til Trinidad. Også franske plantageejere fra de franske kolonier Martinique og Guadeloupe kom til Trinidad, hvor de påbegyndte dyrkningen af sukkerrør, kaffe og kakao. De medbragte afrikanske slaver. -
USA
Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi. -
Fransk Polynesien
Fra 1946 til 2003 havde Fransk Polynesien status som et fransk oversøisk territorium (territoire d'outre-mer). Siden 2004 har Fransk Polynesien haft status som et fransk oversøisk land (pays d'outre-mer). -
Ny Kaledonien
Landets oprindelige indbyggere, "kanakkerne", kom til øen cirka 4000 år f.Kr. Deres navn for øen er Kanaky. Spanske søfarere nåede øgruppen i 1500- og 1600-tallet, men det var James Cook som først navngav den i 1774. Mellem 1853 og 1897 anvendtes Ny Kaledonien af Frankrig som straffekoloni (først under kolonien Tahiti, efter 1860 som selvstændig koloni, der 1864 udvidedes med Loyalitetsøerne). I slutningen af 1800-tallet ejedes over 90 % af markarealerne af franske kolonister. -
Wallis og Futuna
Øerne er engang i forhistorisk tid blevet befolket af polynesiske folk fra Tonga-øerne, der oprettede de tre kongedømmer Uvea (på Wallis Island), Sigave (på Futuna) og Alo (på Alofi). -
Argentina
Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den ældste stenalder. I præcolumbiansk tid strakte Inkariget sig til den nordvestlige del af landet. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16. århundrede. Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776. Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter fra hovedsageligt Italien og Spanien ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens syvende rigeste land. -
Fransk Guyana
I Fransk Guyana finder man blandt andet ESAs [2] affyringscenter i Kourou og Djævleøen som en af tre kaldet 'Iles de salut'.