Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык,, udtales [rusk ʲ ɪj jɪzɨk]) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan. Det er et uofficielt, men udbredt sprog i Moldova, Letland, Estland og i mindre grad i de øvrige lande, der engang var republikker i Sovjetunionen. Russisk hører til den indoeuropæiske sprogfamilie og er et af tre levende Østslaviske sprog. Skriftlige eksempler på Gammel østslavisk sprog er dokumenteret fra 900-tallet og frem.
Russisk er det geografisk mest udbredte sprog i Eurasien og det mest talte af de slaviske sprog. Det er samtidigt det største modersmål i Europa med 144 millioner modersmålstalende i Rusland, Ukraine og Hviderusland. Russisk er det 8. største modersmål i verden og det sprog der tales af 4. flest. Sproget er et af de seks officielle sprog i FN.
Russisk skelner mellem konsonant fonemer med palatal sekundær artikulation og dem uden, de såkaldte bløde og hårde lyde. Denne sondring er fundet mellem par af næsten alle konsonanter og er en af de mest karakteristiske træk ved sproget. Et andet vigtigt aspekt er en reduktion af tryksvage vokaler. Tryk, som er uforudsigeligt, anføres normalt ikke i ortografien, omend en valgfri accent aigu (russisk: знак ударения, ) kan anvendes til at markere tryk (såsom at skelne mellem homografiske ord, f.eks замо́к (zamók ~ lås) og за́мок (zámok ~ slot), eller angive den korrekte udtale af usædvanlige ord eller navne).
Det russiske skriftsprog anvender det kyrilliske alfabet, som er udviklet fra det græske alfabet.
Russisk er det geografisk mest udbredte sprog i Eurasien og det mest talte af de slaviske sprog. Det er samtidigt det største modersmål i Europa med 144 millioner modersmålstalende i Rusland, Ukraine og Hviderusland. Russisk er det 8. største modersmål i verden og det sprog der tales af 4. flest. Sproget er et af de seks officielle sprog i FN.
Russisk skelner mellem konsonant fonemer med palatal sekundær artikulation og dem uden, de såkaldte bløde og hårde lyde. Denne sondring er fundet mellem par af næsten alle konsonanter og er en af de mest karakteristiske træk ved sproget. Et andet vigtigt aspekt er en reduktion af tryksvage vokaler. Tryk, som er uforudsigeligt, anføres normalt ikke i ortografien, omend en valgfri accent aigu (russisk: знак ударения, ) kan anvendes til at markere tryk (såsom at skelne mellem homografiske ord, f.eks замо́к (zamók ~ lås) og за́мок (zámok ~ slot), eller angive den korrekte udtale af usædvanlige ord eller navne).
Det russiske skriftsprog anvender det kyrilliske alfabet, som er udviklet fra det græske alfabet.
Land
-
Aserbajdsjan
Landet blev oprindeligt selvstændigt, da det i 1918 erklærede sin selvstændighed fra den kortlivede Transkaukasiske Demokratiske Føderative Republik, der var opstået efter Det Russiske Kejserriges kollaps ved Oktoberrevolutionen i 1917. Den nye Aserbajdsjanske Demokratiske Republik var den første sekulære stat, hvor hovedparten af befolkingen var muslimer. Den Aserbajdsjanske Demokratiske Republik var dog kortlivet, og med støtte fra russiske bolsjevikker blev landet i 1920 omdannet til en sovjetrepublik under navnet Den Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik og landet blev optaget i Sovjetunionen. -
Georgien
Den største by er hovedstaden Tbilisi med cirka 1.200.000 indbyggere. Det officielle sprog er georgisk. Befolkningens etniske sammensætning består af 83,8 % georgiere, 6,5 % aserbajdsjanere, 5,7 % armeniere, 1,5 % russere og 2,5 % af øvrige folkeslag. Forventet levealder er for mænd 74,2 år, og for kvinder 81,2. -
Kasakhstan
Kasakhstan består af flade områder, stepper, taigaer (sibirsk skovland), stejle dalstrøg, åse, deltaer og sneklædte bjerge, og ørkener. Landet er tyndt befolket, og befolkningstætheden er mindre end seks personer per kvadratkilometer. Kasakhstan er etnisk og kulturelt mangeartet, delvis på grund af masseforflytninger af flere etniske grupper til landet i Stalin-tiden. -
Kirgisistan
-
Mongoliet
Området som i dag udgør Mongoliet er i løbet af historien blevet styret af flere nomadiske imperier, blandt andet xiongnu, xianbei, rouran og göktürkerne. Landområdet var desuden centrum for Det mongolske kejserdømme, som blev etableret af Djengis Khan i 1206; hans sønnesøn, Kublai Khan, indtog Kina og grundlagde Yuan-dynastiet. Kejserdømmet var det største sammenhængende imperium i verdenshistorien og strakte sig på sit højeste over et område på 35 millioner km² og omfattede mere end 100 millioner mennesker. Efter Yuan-dynastiets sammenbrud i 1368 trak mongolerne sig tilbage til nogenlunde det område, der nu udgør Mongoliet. I det 16. og 17. århundrede kom Mongoliet under indflydelse af den tibetanske buddhisme. Mod slutningen af det 17. århundrede var størstedelen af landområdet erobret og indlemmet i Qing-dynastiet. Efter Qing-dynastiets sammenbrud i 1912 erklærede Mongoliet sig selvstændigt, men landet sled for at få etableret et uafhængigt styre og blev i realiteten ikke uafhængigt før næsten et årti senere, i 1921. I denne periode kom landet under stærk russisk og sovjetisk indflydelse, og i 1924 blev Folkerepublikken Mongoliet oprettet som en sovjetisk satellitstat. Efter de mange revolutioner i Østeuropa efteråret 1989 gennemgik Mongoliet sin egen revolution i 1990, noget som førte til kommunistregimets fald og etableringen af en ny grundlov i 1992 samt overgang til markedsøkonomi. -
Tadsjikistan
De første mennesker bosatte sig i området, som nu er Tadsjikistan for 6000 år siden. Landet har været under styre af forskellige imperier igennem historien, men har for det meste tilhørt det persiske rige. Før Kristus var det del af Bactria-imperiet. Arabere kom med islam i det 7. århundrede. Samanidriget erstattede araberne, men blev til slut selv fordrevet af tyrkiske erobrere. Mongolerne tog senere kontrol over området, og Tadsjikistan blev del af Bukhara-emiratet. -
Turkmenistan
I det 8. århundrede e.v.t. udvandrede tyrkiske-talende Oghuz-stammer fra Mongoliet til nutidens Centralasien. Som en del af en magtfuld stammesammenslutning, dannede Oghuzerne det etniske grundlag for den moderne turkmenske befolkning. I det 10. århundrede blev navnet "turkmenske" første gang anvendt om oghuziske stammer, der accepterede Islam og begyndte at bosætte sig i nutidens Turkmenistan, hvor de var under Seldsjukrigets herredømme, der var sammensat af oghuzstammer, som levede i det nuværende Iran og Turkmenistan. Turkmenske soldater, der var i Seldsjukrigets tjeneste, spillede en vigtig rolle i spredningen af tyrkisk kultur, da de vandrede vestpå ind i nutidens Aserbajdsjan og det østlige Tyrkiet. -
Usbekistan
* Indbyggertal: 26.851.195 (2005). -
Estland
Estland er en demokratisk, parlamentarisk republik, der er inddelt i 15 amter, som er statslige, ikke kommunale, forvaltningsenheder, og 79 (siden 24. oktober 2017) kommuner, heraf 15 bykommuner ((ental) linn) og 64 landkommuner ((ental) vald), og dets hovedstad og største by er Tallinn. Med et indbyggertal på 1.331.824 (31. december 2021) er det et af de mindste lande befolkningsmæssigt i Den Europæiske Union, Eurozonen og den Nordatlantiske Traktat Organisation (NATO). 31. december 2021 boede 614,567 indbyggere i amtet Harjumaa, areal 4.309 km² landareal (142,62 (uden Tallinn kommune 42,59) indbyggere per km²), som Tallinn (437.817 indbyggere på 159 km² med 2.753 indbyggere per km² (31. december 2021)) er en del af, og 717.257 (18,83 indbyggere per km²) i resten af Estland på 38.079 km² landareal. Omkring halvdelen af indbyggerne bor i de fire mest folkerige kommuner. For befolkningspyramider til 2100, se under Ukraine. -
Hviderusland
Hviderusland har 9,5 millioner indbyggere (2021), hvoraf 8,3 % er russere. Hviderusland blev selvstændigt i 1991, da Den Hviderussiske socialistiske sovjetrepublik erklærede sin uafhængighed af Sovjetunionen. Igennem historien har hviderusserne været underlagt nabolandene Polen-Litauen og Det Russiske Kejserrige; dagens Hviderusland er en videreførelse af sovjetrepublikken, der blev oprettet i 1919. Landet fik sine nuværende grænser i 1945 i forbindelse med afslutningen af anden verdenskrig. Siden 1994 er Hviderusland blevet ledet af præsident Aleksandr Lukasjenko. Lukasjenko styrer landet med hård hånd, og internationale organisationer beskylder regimet for en mængde brud på menneskerettighederne. Dette har ført til, at Hviderusland i høj grad er isoleret på internationalt plan, og landet er blandt andet udelukket fra Europarådet. -
Letland
Letland (Latvija, Latveja, Латвия, Lettland, Lettonia) blev først et konkret geografisk område efter uafhængigheden i 1918. Før den tid var Letland hovedsagelig opdelt i regionerne Livland, Kurland, Semgallen, Letgallen (Latgale) samt større byer med privilegerede rettigheder. Regionernes og byernes administrative størrelser har gennem de forgangne århundreder ændret sig. -
Moldova
Siden sidst i Middelalderen udgjorde Moldova den østlige del af det rumænske fyrstendømme Moldavien, som var en vasalstat under osmannisk overhøjhed. Samme status havde nabolandet Valakiet. Under Napoleonskrigene erobrede den russiske zar Alexander 1. den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det erobrede område omtaltes også som Bessarabien og omfatter ud over den nuværende republik Moldova en smal landstribe mellem Moldova og Sortehavet. Hele Bessarabien forblev under russisk kontrol indtil den russiske revolution. I 1920 blev Bessarabien indlemmet i kongeriget Rumænien. -
Rusland
Strækkende sig over hele Nordasien og meget af Østeuropa spænder Rusland over 11 tidszoner og omfatter en bred vifte af landformer. Fra nordvest til sydøst deler Rusland landegrænser med Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen (begge med Kaliningrad oblast), Hviderusland, Ukraine, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Kina, Mongoliet og Nordkorea. Landet deler havområder med Japan ved det Okhotske Hav og den amerikanske delstat Alaska på tværs af Beringstrædet. -
Ukraine
Ukraine er verdens 46. største land. Ukraine har et indbyggertal på 44,13 millioner. Det er dermed det 32. folkerigeste land i verden.