Italiensk (sprog)
Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin. Se bl.a. også spansk, portugisisk og fransk.
Italiensk er officielt sprog i Italien og Schweiz (især kantonerne Ticino og Grigioni), foruden i Vatikanstaten og mikrostaten San Marino. Desuden er der store emigrantgrupper i for eksempel USA og Canada, der har italiensk som modersmål eller andetsprog. Italiensk tales af cirka 64 millioner mennesker i verden.
Talesproget i det gamle Rom og i provinserne må tidlig have begyndt at skille sig fra den latinske standard. Efterhånden som Romerriget gik i opløsning og produktionen af skriftligt materiale gik kraftig ned, havde latin ikke nogen indflydelse på talesproget længere. Dermed udviklede talesproget sig ukontrolleret, og ændrede sig kraftigt. Blandt andet blev det komplicerede kasussystem i latin brudt fuldstændigt ned, og intetkøn forsvandt fra sproget. Fra 1000-tallet begyndte der at blive skrevet poesi og sange på mange af halvøens dialekter. Stor litteratur opstod i Firenze og Toscana på 1200-1300-tallet, skrevet af forfattere som Dante, Petrarca og Boccaccio. Dermed fik toskansk en forrang frem for andre dialekter, og blev med tiden accepteret i størstedelen af det italiensktalende område som korrekt sprog. Det er bemærkelsesværdigt at denne proces pågik samtidig med at Italien var opdelt i mange små og større stater.
Italiensk er officielt sprog i Italien og Schweiz (især kantonerne Ticino og Grigioni), foruden i Vatikanstaten og mikrostaten San Marino. Desuden er der store emigrantgrupper i for eksempel USA og Canada, der har italiensk som modersmål eller andetsprog. Italiensk tales af cirka 64 millioner mennesker i verden.
Talesproget i det gamle Rom og i provinserne må tidlig have begyndt at skille sig fra den latinske standard. Efterhånden som Romerriget gik i opløsning og produktionen af skriftligt materiale gik kraftig ned, havde latin ikke nogen indflydelse på talesproget længere. Dermed udviklede talesproget sig ukontrolleret, og ændrede sig kraftigt. Blandt andet blev det komplicerede kasussystem i latin brudt fuldstændigt ned, og intetkøn forsvandt fra sproget. Fra 1000-tallet begyndte der at blive skrevet poesi og sange på mange af halvøens dialekter. Stor litteratur opstod i Firenze og Toscana på 1200-1300-tallet, skrevet af forfattere som Dante, Petrarca og Boccaccio. Dermed fik toskansk en forrang frem for andre dialekter, og blev med tiden accepteret i størstedelen af det italiensktalende område som korrekt sprog. Det er bemærkelsesværdigt at denne proces pågik samtidig med at Italien var opdelt i mange små og større stater.
Land
-
Libyen
Libyen har tredjestørste BNP (KKP) pr. indbygger i Afrika, kun Seychellerne og Sydafrika har højere. En vigtig årsag til dette er landets store oliereserver og lave befolkningstal. -
Somalia
Den nuværende regering ledes af præsident Hassan Sheikh Mohamud, som blev valgt til posten efter daværende præsident Mohamed Abdullahi Mohamed i 2022. -
Gibraltar
-
Italien
De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2. -
Monaco
Monaco har et areal på 2,02 km2, hvilket gør det til verdens næstmindste land efter Vatikanet. I 2018 havde landet på 38.682 indbyggere, hvilket giver en befolkningstæthed på 19.009 indbyggere per km2, der gør det til verdens mest tætbefolkede land. Monaco har en grænse på 5,47 km, verdens korteste kystlinjer på omkring 3,83 km (hvis man ser bort fra kystlinjeparadokset) og en bredde der varierer fra 1700 til 349 m. Det højeste punkt i landet er en smal sti kaldet Chemin des Révoires på skråningerne til Mont Agel, i Les Révoires Ward, der ligger omkring 161 moh. Monacos mest befolkningsrige Quartier er Monte Carlo og den mest befolkningsrige Ward er Larvotto/Bas Moulins. Ved hjælp af landvinding har Monacos landmasse blevet udvidet med 20 procent. I 2005 havde landet et areal på kun 1,974 km2 Monaco er kendt for at være det dyreste og rigeste sted på jorden som følge af landets skatteregler. I 2014 bestod 30% af befolkningen af millionærer (i amerikanske dollar). -
San Marino
Republikken ligger vest for Rimini og nyder godt af tre millioner turister pr. år, som med euro som valuta køber momsfrit ind i de mange butikker. De sparer moms på 20%, der findes i Italien. Landets økonomi er derfor stærkt afhængig af turisme, foruden finanssektoren og produktion. San Marino er kendt for dets Formel 1 løb, Grand Prix di San Marino, der mellem 1981 og 2006 blev afviklet første søndag i maj på Autodromo Enzo e Dino Ferrari. Her døde den legendariske brasilianske firdobbelte verdensmester Ayrton Senna i 1994. -
Schweiz
Schweiz har eksisteret som en løs konføderation siden det 13. århundrede. Ifølge landets nationalmyte grundlagdes staten den 1. august 1291 på en eng i Rütli ved en edsaflæggelse. I sin nuværende form er Schweiz en føderal forbundsstat dannet med forfatningen af 1848. Siden 1979 har den bestået af 26 kantoner. Befolkningstallet i Schweiz er på 8,73 mio. (31. december 2021), hvoraf 20 procent er udlændinge. Schweiz er hverken sprogligt eller konfessionelt en enhed: De officielle sprog i landet er tysk, fransk, italiensk og rætoromansk; 41 procent af schweizerne er romerskkatolske, og 40 procent er protestantiske. Schweiz' udenrigspolitiske neutralitet er siden Wienerkongressen i 1815 anerkendt folkeretligt. Landet er i dag medlem af EFTA, Europarådet, Verdenshandelsorganisationen og FN. Schweiz er med en BNI per indbygger på 58.000 schweizerfranc (289.000 kr.) et af de økonomisk stærkeste lande i verden. Tre fjerdedele af de erhvervsaktive er beskæftiget i serviceerhverv. -
Vatikanstaten
Vatikanstaten kan karakteriseres som et kirkeligt præstemonarki - en art teokrati -, underlagt Roms biskop, paven. Statens øverste embedsmænd tilhører alle den katolske kirkes multietniske gejstlighed. De har siden pavedømmets tilbagevenden fra Avignon i 1377 primært holdt til i Det Apostolske Palads, men har undertiden også resideret i Quirinalpaladset i selve Rom. -
Argentina
Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den ældste stenalder. I præcolumbiansk tid strakte Inkariget sig til den nordvestlige del af landet. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16. århundrede. Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776. Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter fra hovedsageligt Italien og Spanien ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens syvende rigeste land.