Hindi

Hindi
Hindi er et sprog, som tales i de fleste nordlige og centrale indiske delstater. Det er et indoeuropæisk sprog i den indo-iranske sproggruppe. Det er udviklet fra middelalderens prakrit sprog og indirekte fra sanskrit. Hindi har arvet en stor del af sit ordforråd fra sanskrit. På grund af muslimsk indflydelse i det nordlige Indien er der også et stort antal persiske, arabiske og tyrkiske låneord.

Sprogfolk regner hindi og urdu for grundlæggende samme sprog. Forskellen er, at hindi skrives med devanagari-alfabetet og har flere ord fra sanskrit, mens urdu skrives med et modificeret persisk alfabet og har flere ord fra persisk og arabisk.

Hindi er det næstmest talte sprog i verden efter kinesisk. Omkring 500 millioner mennesker taler hindi i Indien og andre steder, og det totale antal mennesker, som kan forstå sproget, er op imod 800 millioner. En undersøgelse fra 1997 viste, at 66 % af alle indere kan tale hindi. 180 millioner mennesker i Indien har det som modersmål, og andre 300 millioner bruger det som andetsprog. Uden for Indien tales det af 100.000 i USA, 685.170 i Mauritius, 890.292 i Sydafrika, 232.760 i Yemen, 147.000 i Uganda, 5.000 i Singapore, 20.000 i New Zealand, 30.000 i Tyskland. Urdu, det officielle sprog i Pakistan, tales af omkring 41 millioner mennesker i Pakistan og andre lande.

Hindi er et af Indiens officielle sprog, og er mindretalssprog i et antal lande, blandt andre Fiji, Mauritius, Guyana, Surinam, Trinidad og Tobago og Forenede Arabiske Emirater.

ISO 639's 2- og 3-bogstavskoder for hindi er hi og hin.

* Indoariske sprog for mere information om sprogets udviklingshistorie.

Land
  • Forenede Arabiske Emirater
    Forenede Arabiske Emirater (دولة الإمارات العربية المتحدة,, forkortet FAE (den engelske forkortelse: UAE står for United Arab Emirates), er en suveræn forbundsstat i Mellemøsten. FAE er et olierigt ørkenland på den sydøstlige del af den Arabiske Halvø, det grænser op til Oman og Saudi-Arabien, (samt maritimt til Qatar og Iran). FAE har et areal på 83.600 km² og har indbyggere. Hovedstaden er Abu Dhabi, mens Dubai er den største by.

    Landet er en føderation af syv emirater: Abu Dhabi, Ajman, Dubai, Fujairah, Ras Al Khaimah, Sharjah og Umm Al Quwain. Den øverste politiske myndighed er "Det øverste Råd", som består af lederne af de syv emirater. Rådet vælger en præsident og vicepræsident, som sidder fem år ad gangen. De vælger også et ministerråd. Landet har en nationalforsamling på 40 medlemmer valgt i de respektive emirater. Hvert emirat har derudover sin egen regering.
  • Indien
    Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य ( IAST : Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent. Indien grænser op til Pakistan, Kina, Nepal, Bhutan, Bangladesh og Myanmar og har søgrænser til Maldiverne, Sri Lanka og Indonesien. Indien har ligeledes en omdiskuteret grænse til Afghanistan.

    Landet har det næsthøjeste antal indbyggere i verden og er det største demokrati med mere end 1 milliard mennesker og flere end 100 forskellige sprog. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraften.